Frederiks Beretning

Vi har oplevet en super fremgang – gik fra lix 8-16. I dag elsker han en god bog og er ofte ikke til at få revet væk.

Frederik havde aldrig været den hurtige læser, og nogle ord kunne der godt ”tygges” på, før han kunne se, hvad der stod – men som forældre syntes vi da ”at det gik nogenlunde fint”. Skolen har hvert år i januar 2 uger, hvor der læses intensivt, og børnene bliver delt på hold efter hvilket lix, de er på. Da læseugerne så igen oprandt i jan. 2013, havde Frederik ikke flyttet sig ret meget siden året i forvejen (læste lix 8). Derfor besluttede vi at gi det en chance ved Klinik for Syn og Udvikling i Billund. Jeg havde 2 kollegaer, som havde haft deres børn igennem ”turen” ved Thomas og havde gode beretninger/erfaringer derfra. Som sagt så gjort – vi startede op i feb. 2013 ved Bettina og kløede på alt det bedste, vi havde lært. For selskabs skyld – og nu vi var i gang, tog vi også Frederiks lillebror med på øvelserne – men med de samme øvelser som Fredrik fik, og derfor ikke nogle specielt tilegnet ham (det var dog helt fint alligevel). I starten var det sjovt – meeen efter et stykke tid blev det jo hverdag. Dog var lyspunktet, når vi skulle til Billund igen og have nye øvelser – lidt spændende var det jo hver gang, for ”hvor godt mon vi havde øvet” og ”hvilke nye øvelser mon vi nu får”?. Det var 6½ hårde måneder, med smil, sved og tårer – men bestemt det hele værd! Ikke én dag sprang vi over – kun dén uge i sommerferien, hvor vi var på Rhodos?. Det betød, at da det nye skoleår oprandt og Frederik skulle starte i 3. kl. var han næsten færdig i Billund. Da læseprojektet oprandt igen i jan. 2014 blev han lixet til 16 – en super fremgang syntes vi.

I dag elsker han en god bog – ofte er han ikke til at få revet væk, hvis de er super spændende?. Han tøver ikke så meget længere ved ordene og læser nemt lange ord hurtigt (øjnene ligesom glider henover ordet).

Vi valgte at køre 2 børn igennem samtidig – det er en god ting at gøre, selvom det ene barn ikke nødvendigvis har læsevanskeligheder, men det støtter det andet barn – og skader jo bestemt ikke. Det er dog en klar fordel – syntes vi – at der er 2 forældre til at guide og vejlede i øvelserne, – så man har ét barn hver (så går det også hurtigere?).

Til alle andre som har mod og lyst til at gøre os kunsten efter – mange gange held og lykke til både store og små, I vil bestemt ikke fortryde det, - men det er vigtigt at holde ud hele vejen mod målet!

Med venlig hilsen Maj-Britt og Verner Højvang

Juni 2014

 

 

 

Frederik.h