The Power of Vision

Elmer på 74 år fik hjælp til bedre livskvalitet efter hjerneblødning

Elmer var i foråret 2015 fanget i en kaotisk verden efter en hjerneblødning. Hans synsskarphed var god, men han havde fået store problemer med at forstå det, han så, og der var opstået total kaos i samarbejdet mellem hans syn og koordination, hvilket gjorde det umuligt for ham selvstændigt at bevæge sig rundt og generelt at tolke indtryk via synet.

Beskeden fra lægerne til Elmer og familie var, at øjnene ikke fejlede noget, problemerne stammede fra skaden i hjernen. Der blev lavet mange undersøgelser, men ingen vidste, hvad man skulle stille op. Familien valgte selv at afprøve visuel træning for derigennem at prøve at hjælpe Elmer videre. Træningsforløbet strakte sig over ca. 1 år

Elmer

 

Elmers udvikling - 01:52

Elmers datter, beretter om hendes fars situation og udvikling gennem visuel træning - 08:24

Sommeren 2016: Elmer bor stadig i eget hjem, han kan nu bevæge sig rundt og være med i en del af de daglige aktiviteter. Livet er ikke som før hans hjerneblødning, men livskvaliteten er steget enormt, efter at Elmer igen har fået rimeligt styr på det at ”se”- og at forstå det, han ser.

Elmer er nu i stand til at fokusere, og dermed er det blevet meget nemmere for ham at kommunikere med den person, som han står overfor. Han kan igen præstere at klaske fluer, han kan nu igen ramme stolen, når han sætter sig, han kan forholde sig til meget mere af det, der sker ude i verden, og han er igen blevet i stand til at overskue og læse lidt tekster.

Det går stille og roligt fremad med Elmer, han bliver fortsat bedre og bedre ifølge hans datter, Evy. Børnebørnene har denne sommer været på ferie hos mormor og morfar, og Elmer er nu igen i stand til at spille spil sammen med dem til glæde for både Elmer og børnene.

Jul-2016