Der er en grund til, at du stadig ikke har det godt. Vi finder den.

Dinna blev som 16-årig sparket i hovedet af en hest, og på et splitsekund satte den skade, hun herved pådrog sig, en stopper for både konkurrenceridning og studie, og der var ikke længere overskud til at opretholde et socialt liv. De første år efter skaden tilbragte Dinna hovedsageligt i sengen bag nedrullede gardiner.

Skaden medførte kraftig hovedpine, lydfølsomhed og lysfølsomhed, problemer med at tåle bevægelse og store problemer med at få læsning til at fungere. Dinna kunne kun læse i få minutter, inden der opstod uskarpt syn, hovedpine og voldsom træthed.

8 år efter skaden gik Dinna i gang med synstræning, og efter endt træningsforløb er hendes situation nu en ganske anden. Hun er nu i stand til igen at fungere i en almindelig hverdag og kan igen ride.

I 2019 blev Dinna færdig med sin uddannelse som fysioterapeut.

Per kørte galt i sin bil i dec-2014, og trafikuheldet var så voldsomt, at det nær havde kostet Per livet. Han fik et multitraume - det gik bl.a. ud over hans hoved og begge ben blev skadet, så det endte med, at kan mistede det ene ben.

Klinik for Syn og Udvikling blev allerede i 2015 involveret i sagen og har siden bistået og vejledt Per på området omkring syn og balance. Der er arbejdet med bl.a balance, samsyn, reaktionstid og hukommelse, hvilket har bidraget til, at Per nu er i stand til at bruge sig syn meget mere effektivt.

Status er her i sommeren 2020, at træningen af syn og balance har øget Pers generelle udholdenhed betragteligt. Der har bl.a. været overskud til, at Per kunne besøge sin søn i udlandet, hvor denne spiller professionel fodbold.

Familien kan også berette om, at Per har gjort store fremskridt, takket været hans meget målrettede og ihærdige genoptræning af fysik, gangfunktion, syn og balance – hvilket har givet ham meget mere overskud.

Sabrina blev som 18-årig alvorligt skadet ved et biluheld, som resulterede i mange synsproblematikker. Oplevede gener i synsfeltet, så efter uheldet ”stjerner”/lysglimt, fik trætte øje, var lysfølsom, så dobbelt, fik hovedpine og oplevede store gener, når der skulle læses. Ved læsning rodede hun rundt i bogstaver og tal, hun kunne kun udholde at skimme lidt aviser og blade. Sabrina blev let svimmel, og balancen var dårlig, hun kunne ikke længere ride, og det kunne være svært at opretholde øjenkontakt med andre mennesker. Meldingerne pegede hen imod, at Sabrina nok var nødt til at acceptere, at situationen ikke ville blive anderledes.

Efter 4 måneders synstræning er der sket en markant udvikling / forbedring med Sabrina. Hun har ikke længere problemer med at holde øjenkontakt, når hun er sammen med familie eller venner.

Sabrinas færdigheder har på alle områder flyttet sig nærmest eksplosivt, og hun er nu på vej videre i sit liv og med sine uddannelsesplaner indenfor civilforsvaret.

Elmer var i foråret 2015 fanget i en verden af kaos efter en hjerneblødning. Hans synsskarphed var god, men han havde fået store problemer med at forstå det, han så, og der var opstået total kaos i samarbejdet mellem hans syn og koordination, hvilket gjorde det umuligt for ham selvstændigt at bevæge sig rundt og generelt at tolke indtryk via synet.

Beskeden fra lægerne til Elmer og familie var, at øjnene ikke fejlede noget, problemerne stammede fra skaden i hjernen. Der blev lavet mange undersøgelser, men ingen vidste, hvad man skulle stille op.

Familien valgte selv at opstarte synstræning for derigennem at hjælpe Elmer videre. Træningsforløbet strakte sig over ca. 1 år.

Træningen forbedrede Elmers syn, forståelse og øje-/håndkoordination i en sådan grad, at han kunne blive boende i eget hjem – hvilket ellers ikke havde været muligt.

Ole blev i 2012 opereret for kræft i hjernen. Dette gav ham bl.a. udfordringer med synet. Ole fik dobbeltsyn - problemer med samsynet.

Ole kunne ikke længere overskue en tekst og kunne ikke læse i ret lang tid. Han befandt sig ligesom i en boble. Pga. synsproblemerne havde Ole fået kørselsforbud.

Han har på alle områder omkring synet fået meget mere kontrol og befinder sig ikke længere i en boble. Han kan igen bedømme afstande og kan forudse de forskellige situationer i trafikken, og Oles syn er nu så velfungerende, at han har generhvervet sit kørekort.

Ole har efter træningen fået meget mere livskvalitet og er stille og roligt ved at vende tilbage til et mere normalt liv med både fleksjob og en meget aktiv fritid.

Jeg var i de første måneder svært synsnedsat, idet mit synsfelt var betydeligt lukket. Det var meget mørkt, og jeg havde svært ved at orientere mig. Mit syn var tåget og gråt.

I februar 2018 kontaktede jeg Klinik for Syn og Udvikling, Thomas, på foranledning af en medarbejder på Grindsted sygehus. Jeg var ikke tvivl om, at det var det rigtige for mig, da Thomas har stor viden om sammenhængen mellem synet og hjernen.

Jeg kom hos Thomas 1 x i måneden de følgende 9 måneder. Sammen med Thomas trænede jeg mit syn og min balance. Eksempelvis har jeg øvet mig i at stå på ét ben, dreje rundt om mig selv og følge en bold i bevægelse. Jeg brugte en halv time dagligt på mine forskellige øvelser.

I det seneste 1½ år har der været fremgang i mit synsfelt, og mit skarpe syn er næsten normalt – det på trods af, at øjenlægerne ikke gav store chancer for udvikling af mit nedsatte syn efter de 3 første måneder. I dag er øjenlægerne stærkt forundret over min fremgang i mine synsfelter, hvilket de har svært ved at forklare, men anerkender min flittige træning af øjne/hjerne. Jeg har stadig blinde pletter i mit synsfelt og er synshandicappet.

At træne øjne og hjerne er lige så vigtigt som at træne sin krop.

I februar 2015 gik jeg til optiker, da jeg gennem ca. 1 år havde oplevet ændringer ved mit syn. Jeg oplevede stigende tendens til hovedpine, at det imellem blev sløret foran skærmen og med dobbeltsyn, og at det blev sværere at fokusere. Da jeg havde skærm briller tænkte jeg, at det nok var tid til at få dem reguleret og en reminder om at få dem brugt.

Hos optikeren var meldingen klar; dit syn er faktisk ok! Dog er der samsyns-problemer og det kan KUN optimeres via træning. Der var intet quic fix, og nu løser vi det her med en ny brille. Jeg blev anbefalet at kontakte Klinik for Syn og Udvikling og tænkte, at det da nok var nogle få øvelser og 14 dage, så var det klaret. Jeg fik lavet indledende test, svarede på Betinas spørgsmål, og det blev klart for mig, at det nok var lidt mere end 14 dage og få øvelser. Men jeg var frisk og klar til at få løst nogle af mine daglige udfordringer med mit syn.

Det er en investering at sætte fokus på syns træning og indebærer især ens tid. Men da synet er så ekstremt vigtigt i alle henseende, kan jeg kun anbefale at komme ud til en forsamtale og test hos Klinik for Syn og Udvikling. Det kan give dig markant bedre syn og dermed livskvalitet.

Epileptiske anfald gennem tyve år, og problematikker med regnbuehindebetændelse med efterfølgende grå stær, havde sat sine spor.

Synsklinikken i Billund konstaterede, at koncentrationsevne, balance og udholdenhed havde det rigtig skidt. Synet var sløret, og jeg havde smerter i øjenmusklerne dagligt. TV-pakken havde jeg afmeldt, og bøgerne blev stående på hylden. At få nye briller ville ikke nytte noget. I hverdagen betød det også, at jeg foretrak at gå frem for at cykle. Var usikker på trapper, kunne ikke ramme tasterne korrekt på mobiltelefonen. Alt gik i et langsommere tempo, end det gør nu.

Efter fem måneders daglig træning er det blevet forbedret. Jeg har efterfølgende deltaget i et IT-kursus, og det gik fint, da jeg kunne læse og holde til at sidde ved en computer og var i stand til at huske det, jeg læste om. Derudover cyklede jeg de 5 km til og fra skolen, helt uden gener.

Husk, at jeres egen indsats påvirker resultaterne.

1000 TAK til Synsklinikken og speciel tak til Thomas for god vejledning.

Efter en grim arbejdsulykke tilbage i 1998 har jeg haft en del helbredsmæssige problemer som følge af ulykken. Der har været utallige besøg hos neurologer, øjenlæger, specialister m.m. med scanninger og undersøgelser. Stort set altid med samme svar: det er kroniske skader, og du må lære at leve med smerterne og problemerne. Endnu et besøg hos en øjenlæge resulterede i et råd om briller med prismer for at afhjælpe mit dobbeltsyn. Hos optikeren var resultatet et så stort antal prismer pr. øje, at han ikke rigtig kunne tro det. Det havnede i kategorien for svært synshandicappet med mulighed for offentligt tilskud til brillerne. Og faktisk var det ham, der satte mig i kontakt med Thomas og hans træningsprogrammer, da han syntes, det ville være en god mulighed for at nedbringe antallet af prismer.

Mine problemer er ret præcist formuleret på Syn og Udviklings hjemmeside under "samsynsproblemer og synsproblemer": voldsomt dobbeltsyn, slemme øjensmerter, øjenmigræne, kraftig hovedpine, balance problemer, koncentrationsbesvær og usikkerhed i trafikken samt søvnbesvær og tinnitus.

Miraklet udeblev, men jeg fik enormt meget ud af min træning. Specielt min balance blev markant forbedret, og jeg er nu også i stand til at kontrollere mit dobbeltsyn bedre end før. Samlet set en fin forbedring af alle mine skavanker, men "helbredt" er jeg ikke.

Jeg vil uden skyggen af tvivl anbefale andre at benytte sig af Thomas´ ekspertise og træningsprogrammer. Man skal være forberedt på selv at yde en stor indsats, da resultaterne ikke kommer af sig selv. Man er sammen med sin egen ihærdighed den vigtigste del af træningen. Thomas kommer med de forskellige spændende øvelser, og så er det op til én selv at træne hver dag i 30-60 min alt afhængig af øvelserne. Selvom det er 100 % brugerbetalt, kan det ikke gøres op i penge, hvor vigtigt det er at kontakte Thomas, hvis man selv eller ens børn har synsproblemer.

I Esbjerg engang for længe siden i sommeren 2003 sagde pædagogerne i vores datters børnehave, at hun var SÅ dygtig, rigtig skarp og klar til skolestart. Men hun havde klippekort til skadestuen, men som de sagde derinde ”aktive børn kommer til skade” Godt startede skolen, men i første klasse sank hun lidt bagud med læsningen, dansk læreren mente, at hun ikke havde bygget bro mellem højre og venstre hjernehalvdel. Matematiklæreren mente, at hun var motorisk sen udviklet. Dette afkræftede både klaverlærer og danselærer, så sidst på skoleåret (2005) fik hun bevilget 4 måneders ekstra dansk, men de lå i matematik timerne, hvilket jo ikke var smart.

I slutningen af 2. klasse beder vi om mere ekstra hjælp, men der er ikke økonomi, og der er jo andre børn, der også skal have tilbudt ekstra hjælp. Så aftaler vi med hendes lærer, at de SKAL hjælpe hende med at skrive lektier ned i bøgerne, så vi kan hjælpe hjemme, for hun er distræt og husker ikke rigtig, hvad de har lavet i skolen.

Tænk hvor mange andre børn og voksne, der er i vores lille Danmark, som tror de er DUMME, men som ”bare” skal have den rette hjælp. En Quick test hos Syn og Udvikling kunne være netop det, der skulle til for at ændre kursen hos et menneske. Det danske skolesystem er godt men ikke godt nok. Jeg tror, at kommunerne ville vinde flere højt uddannede folk, hvis de havde differentieret undervisning og fangede vores børn tidligere. Sidst men ikke mindst – Bare fordi man ikke kan se det, så betyder det jo ikke, at det ikke eksisterer. Vi er evigt taknemmelig for at have mødt vores redder fra Syn og Udvikling. Tusind tak!

Vi vil gerne takke Thomas og klinikken for Syn og Udvikling, uden Jer var vi aldrig kommet videre.

Vi vil først fortælle lidt om, hvad vi var igennem, inden Peter kom til klinikken. Peter er født meget skeløjet, øjnene drejede uafhængigt af hinanden, så Peter kunne læse Anders And og se TV samtidig. De første år synes vi ikke, at der var noget galt med lillebror, han nød at lege ude og nød at blive beskidt. Vi drillede tit Peter med, at han var en bangebuks, for når han skulle op på en ny rutsjebane, tog han tilløb rigtig mange gange. Han kravlede 2 trin op og gik ned igen, gik hen til nogle andre legeredskaber, kom tilbage og gik 4 trin op, og alt efter hvor høj rutsjebane var, kunne det gentage sig mange gange, indtil han var kommet over. Der var mange lignende historier. Typisk for Peter var også, at når han kom hjem fra dagpleje/børnehave gik han ind på sit værelse og legede selv i ca. 1 ½ time. Jo ældre Peter blev, jo flere små problemer dukkede der op.

Lige nu venter vi på en ny test, om Peter skal på en speciel efterskole, eller om han skal på en efterskole for unge med læsebesvær. Fremtiden bringer, at Peter gerne vil på landbrugsskole, og der har han været i praktik og er fundet egnet.

Som sagt er vi rigtig glade for, at vi opsøgte Thomas, og at han lavede et skræddersyet program til Peter. Vi kan kun anbefale, at man søger hjælp, - og det er aldrig for sent

Vi snakkede om, at hun skulle flytte skole, da vi havde 2 skoler i byen. Skolen, hun gik på, blev nedlagt, så hele klassen blev flyttet, så det gik af sig selv.

I 2. klasse gik det lidt bedre til at starte med, men vi kunne godt se, at vi skulle gøre et eller andet. Manjas mor så et eller andet om synstræning i fjernsynet, men Manja var lidt skeptisk til at starte med – men tog da med til Billund ( og har aldrig fortrudt det ).

Det er den bedste tid, vi har givet ud på vores datter, selv om det har kostet tid, sved og tårer. Vi har svært ved at få armene ned, efter det flotte resultat Thomas har leveret. Vi kan kun anbefale andre, der har samme problemer, at tage til Billund. Thomas er utrolig god til at gøre det på børns præmisser.